Udgangspunktet: lotteri kræver tilladelse
Spil om penge er som hovedregel forbeholdt staten og de licenserede spiludbydere. Undtagelsen, der gør foreningslotterier mulige, hedder almennyttige lotterier: Foreninger og organisationer med et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål kan få tilladelse fra Spillemyndigheden til at afholde lotteri, hvor overskuddet går til formålet.
Nøgleordene er værd at bemærke: tilladelse og formål. Lotteriet er ikke en fri indtægtskilde — det er et privilegium knyttet til, at pengene ender i noget almennyttigt, og mindst 15% af salgssummen skal gå til formålet.
Den vigtigste misforståelse: bagatelgrænsen gælder ikke online
Mange bestyrelser kender tommelfingerreglen om, at små lotterier under 15.000 kr. i salgssum ikke kræver tilladelse. Den regel findes — men den gælder kun landbaserede lotterier: tombolaen til sommerfesten, amerikansk lotteri til klubaftenen.
I det øjeblik lodder sælges online, er der ingen bagatelgrænse. Et digitalt lotteri kræver tilladelse fra første solgte lod. Det har Spillemyndigheden bekræftet direkte over for os, da vi spurgte skriftligt i 2026. Planlægger jeres forening at sælge lodder på nettet, er "vi holder os bare under 15.000" altså ikke en mulighed — og det er værd at vide, før man bygger sin kampagne.
Kategori 1, 2 og 3: størrelsen bestemmer
Almennyttige lotterier inddeles efter årlig salgssum:
- Kategori 1 — op til 200.000 kr. Det klassiske foreningslotteri: overskueligt, med forenklede krav.
- Kategori 2 — op til 5 mio. kr. Her ligger de fleste seriøse, tilbagevendende foreningslotterier, herunder de digitale ugelotterier Ugelod driver for foreninger.
- Kategori 3 — op til 100 mio. kr. Landslotteriernes liga (de store organisationers landsdækkende lotterier).
Jo større kategori, desto flere krav til regnskab, dokumentation og kontrol. Til gengæld er Spillemyndighedens liste over tilladelsesindehavere offentlig — enhver kan se, hvem der har en aktiv tilladelse, hvilket i praksis også er et kvalitetsstempel over for medlemmerne.
6-måneders-perioden
En tilladelse dækker én periode på op til 6 måneder, og både lodsalg og trækning skal ligge inden for perioden. En forening, der vil have lotteri som fast indtægt hele året, arbejder derfor med flere tilladelser i forlængelse af hinanden. Det er papirarbejde, der kan planlægges — men det skal planlægges.
Trækningen: her stilles der faktisk krav
Det mest oversete krav handler om selve trækningen. En fuldautomatisk elektronisk trækning — hvor en computer trækker vinderen med en tilfældighedsgenerator — kræver certificering efter Spillemyndighedens certificeringsprogram, og for internetforbundne systemer indgår bl.a. penetrationstest.
Det betyder ikke, at digitale lotterier er lukket land for foreninger. En trækning kan gennemføres uden certificering, når den overværes og dokumenteres fysisk — med vidner eller notar — og det er præcis sådan, mange kommer i gang: Systemet håndterer lodder, betaling og dokumentation, mens selve trækningen overværes af mennesker. Certificeringen er et leverandøransvar, ikke noget den enkelte forening skal løfte selv.
Tjekliste før I går i gang
- Er foreningens formål almennyttigt, og kan I dokumentere det (vedtægter)?
- Hvor stor en årlig salgssum sigter I efter — og dermed hvilken kategori?
- Er der styr på 6-måneders-perioden og planen for fornyelse?
- Hvordan trækkes vinderne — og hvordan dokumenteres det?
- Hvem laver regnskabet til Spillemyndigheden, og hvordan dokumenterer I de mindst 15% til formålet?
Det sidste er den gode nyhed: Alt på listen undtagen det første punkt kan en platform tage sig af. Læs videre i Digitalt lotteri i foreningen: det skal I have styr på.
Kilder: Lov om spil og bekendtgørelse om almennyttige lotterier (retsinformation.dk); Spillemyndighedens vejledning og certificeringsprogram for almennyttige lotterier (spillemyndigheden.dk) samt skriftligt svar fra Spillemyndigheden til Ugelod, juli 2026. Denne guide er generel vejledning, ikke juridisk rådgivning — er I i tvivl om jeres konkrete situation, så spørg Spillemyndigheden eller en rådgiver.